Slip din indre Foodie løs

Det japanske køkken byder på en sand overflod af sanse- og smagsindtryk, og på denne rejse kan du begive dig ind i dets mangfoldige univers.

 

I rejsen indgår en bred vifte af madoplevelser, fra japansk haute cuisine – kaiseki ryori til Edomae sushi i Tokyo, håndlavede soba-nudler, det buddhistiske vegetarkøkken, traditionel Kyoto-hverdagsmad (o-banzai) og selvfølgelig det eksklusive wagyu Kobekød. Undervejs besøger vi lokale producenter, madmarkeder, møder forskellige madhåndværkere, smager på sake og oplever den japanske kultur gennem maden.

 

Denne rejse er for enhver med interesse for madhåndværk og kærlighed til god mad.

Highlights på rejsen

  • Særligt udvalgte restauranter
  • Byvandring i Kyoto
  • Madlavningskursus
  • Overnatning på ryokan
  • Badning i varme kilder
  • Besøg hos eksklusivt eddikebryggeri
  • Storbystemning i Tokyo
  • Shinkansen-højhastighedstoget
  • Masser af god mad

Dagsprogram

Du kan se det fulde program for rejsen under fanen Program. Her får du en kort oversigt over programmet. Er du nysgerrig på at se stederne på et kort, kan du under fanen Kort se, hvor rejsen går hen.

 

  • Dag 1: afrejse fra København
  • Dag 2: Osaka
  • Dag 3: Osaka
  • Dag 4: Tango
  • Dag 5: Tango
  • Dag 6: Kyoto
  • Dag 7: Kyoto
  • Dag 8: Kyoto
  • Dag 9: Kyoto
  • Dag 10: Tokyo
  • Dag 11: Tokyo
  • Dag 12: Tokyo
  • Dag 13: Tokyo
  • Dag 14: hjemrejse
  • Dag 15: hjemkomst KBH

Dag 1: Afrejse
Afgang fra København kl. 14:45.

 

Dag 2: Ankomst Osaka, de madglades by

Ankomst Osaka kl. 17:05. Fra lufthavnen kører vi til Osaka by og starter vores madeventyr på en stemningsfyldt Izakaya – en moderne restaurant med japanske specialiteter som sashimi, grøntsager og små deleretter.

 

Dag 3: Kobekød og japanske knive

Vi bruger dagen i storbyen Osaka, der er kendt for sin fokus på mad. Vi spiser stor frokost på en af Osakas velrenommerede teppanyaki restauranter, hvor vi skal smage det luksuriøse Kobe-kød og tilbehør, som kokken tilbereder på en stor stegeplade foran os. Til aften går vi på opdagelse i Osakas livlige streetfood- og lysreklamegade Dotonbori. Vi spiser en let aftensmad af streetfood i Dotonbori.

 

Dag 4: Soyabryggeri og traditionel overnatning på ryokan

Vi tager afsted fra morgenstunden og gør stop ved Kizu markedet, der har eksisteret mere end 300 år og er et af Japans største engrosmarkeder. Derfra fortsætter vi op til kysten ved Det japanske Hav og byen Amanohashidate, der betegnes som et af Japans tre mest naturskønne steder. Amanohashidate betyder Himmelbroen og er en lang sandtange bevokset med ca. 5000 ældgamle fyrretræer. Her skal vi bo på en traditionel ryokan (japansk gæstgiveri, hvor man sover på futoner på gulvet og bader i naturlige varme kilder) og forkæle vores smagsløg med kaiseki ryori – noget af det fineste det japanske køkken kan præstere. Vi spiser frokost på en lille kro på landet med lokale råvarer, inden vi besøger en fermenteringsekspert, der vil gøre os klogere på fermentering – en grundpille i det japanske køkken. Efter fermenteringsworkshop kører vi til vores ryokan, og der er fritid til at nyde de varme bade eller gå en tur i det naturskønne område. Vi mødes til kaiseki middag på ryokan’en om aftenen.

 

Dag 5: Japansk morgenmad, fermentering og varme kilder

Vi får stor japansk morgenmad på vores ryokan, inden vi tager på besøg hos en producent af højkvalitetseddike i området. Til frokost holder vi temaki-party – homestyle håndrullet sushi – med friskfangede lokale fisk. Vi bor igen på ryokan, og der er tid til at nyde badene eller naturen om eftermiddagen. Vi mødes til aften og spiser på en lokal restaurant.

 

Dag 6: Madmekka i Kyoto

Efter vi har spist japansk morgenmad på vores ryokan, går turen til Kyotos mekka af mad og topklasserestauranter. Vi kører til hotellet og sætter bagagen. Til frokost får vi håndlavede boghvedenudler i en 100 år gammel soba-restaurant. Om eftermiddagen går vi gennem en hyggelig handelsgade til Kejserpaladset i Kyoto. I Kejserpaladsets have drikker vi te og spiser japanske kager. Til aften spiser vi på en sukiyaki-restaurant i Kyotos gamle kvarterer.

 

Dag 7: Kokkeskole og ramen

Vi besøger madgaden Nishiki, der bugner af små boder med forskellige Kyoto-delikatesser. Derefter tager vi på kokkeskole hos Hiromi, som vil lære os at lave traditionel Kyoto hverdagsmad, o-banzai. Efter kokkeskolen besøger vi Kyoto station og stormagasinet Isetan. Isetan har en bugnende madafdeling med et hav af specialiteter. Til aften spiser vi ramen og gyoza, som i Japan er fastfood, hvor det er normalt at stå i kø for at få en plads.

 

Dag 8: Templer, tempura og te-ceremoni

Kyoto er kendt for sine mange fine templer og helligdomme, og vi starter dagen med at besøge nogle imponerende templer i den østlige del af byen, hvor man også finder Geisha-kvarteret, Gion. Vi spiser frokost af frisklavet tempura, der serveres et stykke ad gangen, så det forbliver sprødt. Efter frokost tager vi til den nordlige ende af byen, hvor vi besøger tempelkomplekset, Daitokuji med mange fine små templer og zen-haver. Vi slutter af med at spise shojin ryori buddhistisk vegansk mad på en restaurant, der drives af templet.

 

Dag 9: Fridag i Kyoto

I dag er der tid på egen hånd til at udforske Kyotos mange fine butikker, museer, templer og haver. Frokost og aftensmad på egen hånd.

 

Dag 10: Shinkansen og sakesmagning

Vi fortsætter vores rejse til den pulserende storby, Tokyo. Vi tager med Shinkansen højhastighedstoget, og gør som japanerne og spiser bento (frokostboks) på toget. Vi er fremme i Tokyo over middag og skal til sake smagning om eftermiddagen. Til aften prøver vi unaju-don en specialitet med ål og ris.

 

Dag 11: Ægte japansk sushi

Vi starter dagen med at besøge en ”urban garden,” hvor der dyrkes grøntsager midt i byen. Vi fortsætter til et hyggeligt kvarter, hvor vi skal spise noget af verdens bedste sushi på en af Tokyos mange fantastiske sushirestauranter og finde ud af, hvordan rigtig Edomae sushi skal smage. Vi besøger specialbutikker med lokale madvarer og ender til aften på en yakitori restaurant med kyllinge- og grøntsagsspyd i mange variationer.

 

Dag 12: Tangsmagning og fiskemarked

I dag starter vi ud med en smagning af eksklusiv nori-tang. Herefter besøger vi en knivbutik, hvor vi for en indføring i de mange forskellige slags køkkenknive, man har i Japan. Vi fortsætter i køkkengaden Kappabashi, der er leveringsdygtig i alt til køkkenet. Her kan man blandt andet finde lakskåle, keramik, spisepinde og meget andet. Vi fortsætter til det tilbageværende Tsukiji marked og spiser frokost i en af de små gaderestauranter, der stadig har frisk fisk i usædvanlig høj kvalitet. Aften fri og aftensmad på egen hånd.

 

Dag 13: Tokyo shopping og fiskerestaurant

Dagen er fri på egen hånd til at udforske Tokyo, få foretaget de sidste indkøb eller blot nyde storbyens puls. Vi mødes på hotellet sidst på eftermiddagen og tager hen i det fashionable Aoyama-kvarter, hvor vi spiser afskedsmiddag på en klassisk Tokyo fiskerestaurant.

 

Dag 14: Hjemrejse

Da vi først har et aftenfly i dag, vil der være en optional udflugt med guiderne. Alle mødes på hotellet kl. 17:00 og gør klar til afgang. Vi kører med bus til Narita lufthavn, hvorfra der er afgang kl. 22:20 via Dubai.

 

Dag 15: Ankomst

Ankomst i København kl. 12:30.

 

NB. Dagsprogrammet er vejledende. Der kan forekomme ændringer som følge af vejr, tilgængelighed eller andre hindringer.

Her finder du svar på dine praktiske spørgsmål i forbindelse med din rejse.

 

Afrejsedatoer

 

2025

1. november – 15. november

Se rejsekalenderen for rejsedatoer på vores andre grupperejser til Japan.

Pris

Prisen ligger endnu ikke fast. Forventet pris pr. person i delt dobbeltværelse ligger omkring 44.000 kr. Forventet tillæg for enkeltværelse 4.950 kr. Det er muligt at skrive sig på venteliste til rejsen, indtil prisen ligger fast.

 

Prisen inkluderer:

  • Katrine Klinken som rejseleder med særlig ekspertise
  • Alle måltider nævnt i programmet (ekskl. drikkevarer)
  • Fly København – Osaka, Tokyo – København
  • 12 overnatninger, heraf 2 overnatninger på traditionel ryokanog 10 overnatninger på 3* hoteller
  • Lufthavnstransfer ved ankomst og hjemrejse
  • Transport i Japan, Shinkansen fra Kyoto til Tokyo, bus mellem Osaka og Tango og rejsekort til metro
  • Entreer til de i programmet angivne aktiviteter, herunder smagninger og producentbesøg
  • Teknisk rejseleder og lokale guider til udvalgte aktiviteter
  • Separat bagagetransport på udvalgte strækninger (1 stk. bagage pr. person)
  • Bidrag til Rejsegarantifonden, skatter, afgifter og ansvarsrisiko

 

NB ikke inkluderet: rejse- og afbestillingsforsikring, øvrig transport såsom taxi, snacks uden for program og drikkevarer.

 

Vi ønsker en gennemsigtighed i vores prispolitik, så på vores rejser, skal man ikke betale ekstra for at deltage i de planlagte aktiviteter i programmet, dog er alle drikkevarer for egen regning.

 

Tilmelding

Ved tilmelding opkræves et ikke-refunderbart depositum på 9.500 kr. Pladsen er først sikret, når depositum er rettidigt indbetalt. Restbeløbet opkræves 60 dage før afrejse.

Forsikring

Rejseforsikring med tilstrækkelig dækning for sygdom og hjemtransport er en forudsætning for deltagelse.

 

Vi samarbejder med Gouda Rejseforsikring. Du kan læse mere om Goudas dækningsomfang og tegne forsikring ved at klikke på knapperne herunder.

Tegn afbestillingsforsikring her
Tegn rejseforsikring her

Andet

Vi rejser kun med små grupper, da det giver det bedste møde med Japan. Deltagerantallet er derfor begrænset til 16 personer (min. 12 deltagere).

 

Der er tale om en rejse med mange store smagsoplevelser. For at få det største udbytte af turen, er det vigtigt at være åben over for det japanske smagsunivers. Rejsen er ikke egnet for strikte vegetarer og veganere. Eventuelle madallergier skal oplyses ved tilmelding, ellers kan der ikke tages højde for dem.

 

Vi bevæger os rundt på turen med både offentlig transport (metro og tog), lejet bus og til fods. Det er væsentligt at være opmærksom på, at vi nogle dage går op til 5-6 km, da det er en god måde at opleve Japan på og samtidig kan være rart, når man skal spise mange store måltider.

Rejsen er ikke egnet til bevægelseshæmmede.

På rejsen oplever vi både Osaka, Kyoto, Tango og Tokyo. Er du nysgerrig for at se, hvor de ligger i forhold til hinanden, kan du se på kortet herunder.

    Navn (nødvendig)

    E-mail (nødvendig)

    Telefon (nødvendig)

    Besked (skriv eventuelt her dine tilføjelser)

      Navn (nødvendig)

      E-mail (nødvendig)

      Telefon (nødvendig)

      Besked (skriv eventuelt her dine tilføjelser)

        Navn*

        E-mail*

        Telefon*

        Besked* (skriv her dine foretrukne rejse– og rejsedatoer)

          Navn (nødvendig)

          E-mail (nødvendig)

          Telefon (nødvendig)

          Besked (skriv eventuelt her dine foretrukne rejsedatoer)

            Navn (nødvendig)

            E-mail (nødvendig)

            Telefon (nødvendig)

            Besked